Vi har en stribe kurser og seminarer på tegnebordet for slutningen af 2019 og endnu flere i 2020. Der vil primært blive holdt kurser omkring blyants tegneteknikker, akryl maleteknikker, samt en stribe kurser og seminarer for registrerede tatovører. Vi arbejder på at få et tilfredsstillende forum for deltagere, hvilket er klar med når næste kursus går i luften.
Ønsker du info omkring en type kursus, eller dem alle, skal du blot sende en mail til tas-kursus@outlook.dk med din kontaktinfo og en besked om hvilke typer kurser du ønsker tilsendt info om, så snart der de er programlagt.
Vi sender kun mails der matcher det du har ønsket. Ingen spam!
Sørg for at læse alle vilkårene og vær opmærksom på, at der er yderligere særlige vilkår ved kurser og seminarer for tatovører.
Handelsvilkår for kurser og seminarer:
Handelsvilkår ved køb og deltagelse på alle kurser og seminarer. Sidst opdateret Tirsdag d.22/01-2019
Ankomst, materialer:
Der er ved alle kurser sat 30 minutter af til Meet & Greet ved det angivne starttidspunkt, og der er ikke adgang til kursus stedet før, medmindre andet er specifikt aftalt.
Materialer til den praktiske del af kurser er enten inkluderet i prisen, eller til låns. Man er velkommen til at medbringe egen blyant, pensler, maling, etc. på eget ansvar.
Det kan anbefales at være i god tid hvis man er i bil, grundet parkering, og så benytte en af alle caféerne i området hvis man er for tidligt fremme.
Forplejning:
Der er kaffe og te ad libitum på alle kurser, samt køleskab hvor man kan få opbevaret madpakke og alkoholfrie drikke, som man selv medbringer.
Regler på kursus stedet:
Mobiler skal være på lydløs; samme regler som i biografen. Der må ikke optages under kurset, hverken visuelt eller audio.
Meld afbud ved sygdom; Vi vil ikke smittes. Er man syg ved fremmøde, bliver man sendt hjem.
Der må ikke medbringes alkohol eller andre stoffer. Der kan ryges og dampes på gaden i pauserne.
Der vil undervejs måske både blive filmet og fotograferet. Ønsker man at være anonym på disse fotos og billeder, skal vi vide det ved tilmelding.
Aldersgrænse, firmakurser:
Man skal være fyldt 18 år for at kunne tilmelde sig. Der kan dog gives dispensation ned til 12 år, i samarbejde med forældre. Der kan også laves aftaler om speciel hold for firmaer, foreninger og børne/ungdomshold med mulighed for lidt rabat, såfremt man stiller med minimum 6 personer. Skriv mail for yderligere information.
Fortrydelse, framelding, flytning og reservationsgebyr:
500-1000,- af prisen udgør et reservationsgebyr og refunderes ikke ved framelding grundet fortrydelse eller noget andet. Ønsker man at rykke en deltagelse på et kursus til en senere dato, skal dette ske senest 72 timer før kursets start, for at reservations gebyret bliver rykket med, ellers skal der betales den samlede pris på ny. Ønsker man ikke dette, regnes det som en framelding. Ved framelding refunderes altså kursusprisen minus de 500-1000,-.
Andet:
Alle kurser foregår på Dansk, medmindre andet er nævnt i den enkelte kursus beskrivelse.
Særlige Handelsvilkår ved køb og deltagelse på kurser og seminarer for tatovører:
Man skal være registreret tatovør for at kunne deltage.
Derfor skal navnet på det studie hvor man er registreret, samt hvilket navn man er registreret med, skrives med i mailen når man tilmelder sig, så vi har mulighed for at sikre der kun deltager registrerede tatovører.
Ved brug af evt. rabatkode, TAS-coin eller lignende, skal denne også anføres i tilmeldingen, så vi kan fakturere et evt. restbeløb korrekt.